Johanne frygtede at få stress - nu vil hun gerne have en kortere arbejdsuge

Hjertet hamrede, og Johanne Thorsteinsen meldte sig oftere syg. Hvis hun arbejdede 37 timer om ugen i stedet for 40, ville det hjælpe, tror hun.
Johanne Thorsteinsen er klinikassistent på den centrale tandklinik i Nuuk
16. februar 2023 10:22

​Skal vi fortsætte med at arbejde i 40 timer om ugen – eller skal vi gå på arbejde i 37 timer ligesom de gør i Danmark?

Det spørgsmål er for alvor blevet brandvarmt. På Færøerne vil den nye regering også nedsætte arbejdsugen til 37 timer.
Lever regeringen op til aftalen, vil Grønland blive det eneste land i Norden, der har en 40 timers arbejdsuge.

Node link
Titel
Naalakkersuisoq er åben for kortere arbejdsuge, men har ikke et bud på prisen

Anna Wangenheim fra Demokraatit har længe været fortaler for, at vi skal gå tre timer mindre på arbejde om ugen – og også Jess Svane (Siumut), der er naalakkersuisoq for arbejdsmarked, er som udgangspunkt venligt stemt:

- Hvis Inatsisartut siger, at vi skal undersøge det og gennemføre sådan et forslag, så gør vi det naturligvis, sagde han til KNR i tirsdags.

Hjertet hamrer
Og det synes Johanne Thorsteinsen er en god idé. Hun er klinikassistent på den centrale tandklinik i Nuuk, og hun hendes arbejdsdag er travl. Der er patienter hele tiden, og al udstyret skal være helt rent.

- Vi har travlt til hverdag, siger hun til KNR.

- Og faktisk har hun så travlt, at hun på et tidspunkt fik det skidt. Ifølge hende skete det for flere kollegaer, som meldte sig syge.

Node link
Titel
Flere er pirret ved tanken om en 37-timers arbejdsuge: Vi taber vores børn

- Jeg begyndte også at melde mig syg. Jeg tror, jeg var ved at udvikle stress. Det var hårdt, siger Johanne Thorsteinsen.

 

Foto: KNR

 

Derfor tog hun til lægen. Hun slap for en sygemelding, og i dag har hun bedre styr på sig selv, mener hun:

- Men jeg får stadig høj puls nogle gange.

Tid til at lade op
Derfor vurderer hun, at en arbejdsuge på 37 timer i stedet for 40 vil være til stor gavn for hende.

- Så ville jeg have hele tre timer mere til familien og måske mere ro i weekenden. Det er som om, at arbejdsugen og travlhed starter igen, inden jeg når at slappe af, siger hun.

- Hvis vi havde fri klokken 13 om fredagen, ville vi have mere tid til at lade op til en ny uge.

Ifølge en modelberegning fra 2020 vil det koste omkring 460 millioner kroner at reducere arbejdstiden til 35 timer alene i det offentlige.
Departementet for Finanser lavede beregningen.
Hverken Jess Svane (S) eller Anna Wangenheim (D) har et konkret bud på, hvor pengene til en kortere arbejdsuge skal komme fra.
Begge politikere slår dog fast, at det kræver en undersøgelse, inden de lægger sig fast på et konkret forslag.