Johan Lund Olsen harm over udelukkelse fra Thule-møde

IA's folketingsmedlem Johan Lund Olsen er stærkt fortørnet over, at han og Siumuts folketingsmedlem Doris Jakobsen ikke på lige fod med de danske partiers ordførere er inviteret med til et møde i udenrigsministeriet i dag.
Johan Lund Olsen Foto © : Screendump, ft.dk
11. marts 2015 10:35

- Det kan simpelthen ikke passe, at en sag som Thulebasen, som har så vital betydning for Grønland, skal diskuteres med bevidst udelukkelse af os grønlandske folkevalgte, skriver han i en pressemeddelelse.


- Det er jo netop nogle af vores opgaver her i det danske parlament: at sikre, at alt hvad der har med Grønland at gøre, får den nødvendige opmærksomhed og om nødvendigt, at der skabes mulighed for at få rettet op på tingene, skriver Johan Lund Olsen, og påpeger, at han selv er formand for Grønlandsudvalget.
 
Johan Lund Olsen har nu bedt udenrigsministeren om en forklaring.
 
Og Martin Lidegaard har meddelt ham, at han vil orientere om årsagen efter mødet.