Det bliver alligevel et farvel til Landstinget for Jens Napaattooq.
Det tidligere siumut-landsstyremedlem har besluttet ikke at genopstille ved det kommende valg. Posten som landstingsmedlem vil nemlig støde sammen med Jens Napaattooqs kommende job som KNI- butikschef i Upernavik. Napaattooq siger at beslutningen er taget efter grundig overvejelse. -Det vil være bedst for de ansatte i forretningen, siger han.
Sagen om misbrug af repræsentationsmidler har også været en vigtig faktor i beslutningen. -Det skal ikke være sådan, at folk tror jeg stiller op for at trække sagen ud, siger Jens Napaattooq.