Jens B: Vi står godt i voldgiftssag

En verserende sag om vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland, truer Nukissiorfiits økonomi. Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen er dog ikke meget for at kommentere sagen, da den endnu ikke er afgjort.
Skrevet af Mads Lynge
17. marts 2011 16:13

- Jeg kan bare sige omkring den voldgiftssag, at det er en sag, der kører. Det er vores opfattelse, at Selvstyret står rimelig godt i den sag, men derudover har jeg ikke særligt meget lyst til at udtale mig om noget, som skal afgøres i en voldgift, siger Jens B. Frederiksen.

Men hvor alvorligt vil det være, hvor stort et knæk vil det være for Selvstyrets økonomi, hvis det skulle blive til et nederlag?

- Hvis det er sådan, at vi lider et nederlag, så er det selvfølgelig alvorligt. Men jeg har meget meget svær ved at forestille mig, at vi når dertil, siger medlem af Naalakkersuisut for Infrastruktur, Jens B. Frederiksen.