Japan finder enorme mængder mineraler på lille ø

Der er gjort et stort fund af de såkaldte sjældne jordarter og mineraler på øen Mina-Tori-shima, en lille ø der ligger omkring 1100 kilometer sydøst for Japan. Det skriver flere internationale medier heriblandt Wall Street Journal.
Foto © : KNR/Anton Gundersen Lihn
22. april 2018 16:49

Der er fundet nok af den sjældne jordart yttrium til at forsyne verden i 780 år, europium til at forsyne verden i 620 år, terbium til at forsyne verden i 420 år og dysprosium til at forsyne verden i 730 år.

Alle disse stoffer betegnes som sjældne jordarter, og de kan være mange penge værd.

Eksperter i 2015 anslog, at Kina kontrollerede 95 procent af alle verdens sjældne jordarter.

Men den magtbalance kan tippe nu.

LÆS OGSÅ Investorer skyder økonomiske vitaminer i GME

- Det er en 'game changer' for Japan, siger en ekspert på området, til Wall Street Journal.

Men det kræver dog først og fremmest, at japanerne lykkedes med at finde en økonomisk forsvarlig måde at udvinde disse stoffer på.

Herhjemme arbejder to virksomheder på at få lov til at udvinde sjældne jordarter og mineraler. 

Både GME og Tanbreez er dog endnu ikke færdige med at udarbejde deres ansøgninger til Naalakkersuisut. 

LÆS OGSÅ GME bliver bedt om foretage flere miljøundersøgelser