Ja til salg af AUL

03. november 2005 10:55

Et enigt landsstyre sagde i formiddags ja til at sælge Arctic Umiaq Line til det danske konsortium, Arctic Travel Group.

Prisen er oplyst til 65 mio. kr.

Salget betyder ændringer i sejladsen. De ny ejere vil således kun besejle kysten i sommerhalvåret.

Til gengæld vil selskabet også oprette flyruter fra næste sommer. Nemlig på strækningerne Kangerlussuaq-København samt Narsarsuaq-Keflavik-København, altså via Island. Begge ruter skal flyves to gange om ugen.