Island klar til VM i fodbold 2018

Island kvalificerede sig her til aften endegyldigt, som det første nordiske land, til VM i Rusland til næste år.
Foto © : Julien/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
09. oktober 2017 19:43

De seje islændinge vandt deres sidste kamp mod gruppens bundprop Kosovo med 2-0, og endte dermed på gruppens suveræne førsteplads foran store nationer som Kroatien, Ukraine og Tyrkiet.

Sejren blev fejret i Rasykjavik med et kæmpe fyrværkeri, da kvalifikationen var endelig i hus.

Og mon ikke også der har været et par af de kendte HUU-HUU-råb?

De gennemførte gruppespillet med 7 sejre - en enkelt uafgjort og kun to nederlag.

Til hamingju Ísland - Tillykke Island.