Iskold heltegerning

To unge mænd er blevet hædret af politiet for deres heltegerning.
18. maj 2012 11:14

Det er 28-årige Nathan Kreutzmann og 20-årige Anguti Kristiansen, der med livet som indsats sprang i det iskolde vand i februar i år for at redde en ung mand, som forsøgte at begå selvmord i Nuuk.

Regionsleder ved Sermersooq Politi, Janus Eigaard fortæller til KNR at Nathan Kreutzmann, var den første der sprang ud i det iskolde vand. Men han blev træt og måtte have hjælp. Hans ven Anguti Kreutzmann sprang også ud i vandet og hjalp de to andre med at komme ind til land.

De to unge helte blev hædret i politistationen i Nuuk fredag formiddag, hvor Nathan Kreutzmann fik en check på 2.000 kroner, mens Anguti Kristiansen fik en check på 1.000 kroner.