Isbjørnetælling i gang i Nunavut

13. april 2005 07:44

Myndighederne i Nunavut sætter en omfattende undersøgelse i gang for at kortlægge antallet af isbjørne, oplyser den canadiske tv-station CBC.

Tællingen er et led i et projekt, der skal give myndighederne et bedre overblik over forholdene for dyrene.

Myndighederne frygter, at antallet af isbjørne i regionen er faldet fra 1200 til 1000, mens de lokale fangere melder, at de aldrig har set så mange isbjørne. Og at bjørnene færdes i områder, hvor de ikke er set før.

Tællingen begynder til august, hvor embedsmænd, jægere og piloter står for projektet langs Davis Strædet. Myndighederne venter, at det vil tage cirka to måneder at gennemføre tællingen og mærkningen af isbjørnene.