Det er nu bevist, efter at forskere fra det norske polarinstitut har monteret en sender på en bjørn, så de kunne følge den.
Via satellitovervågning har videnskabsfolkene kunnet følge dyret, hvor det svømmede mindst 74 kilometer på én dag. Og muligvis har bjørnen svømmet endnu længere - op imod 100 kilometer.
Isbjørne tilbagelægger ofte flere tusinde kilometer om året for at jage, men forskerne har været i tvivl om, i hvor stort omfang dyrene har svømmet, og i hvor stort omfang de fx har sejlet på et isbjerg.
Hunbjørnen hoppede den 20. juli i vandet på østsiden af den arktiske ø Spitsbergen, som hører under Norge. Og et døgn senere kravlede den i land på øen Edgeoya.