Iraks premierminister takker Trump for nyt indrejseforbud

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, takkede mandag amerikanernes præsident, Donald Trump, for at have fjernet Irak fra et indrejseforbud, som berører flere muslimske lande.
Iraks premierminister, Haider al-Abadi Foto © : Foreign and Commonwealth Office/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
21. marts 2017 06:45
Versionist Simon Uldum -

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på dagen, hvor de to ledere for første gang siden Trumps indsættelse sad over for hinanden i Det Hvide Hus.

Abadi har selv appelleret til Trump om, at Irak ikke skulle blive omfattet af præsidentens omstridte indrejseforbud.

Med forbuddet forsøger Trump at forhindre, at statsborgere fra seks lande, hvis befolkninger er overvejende muslimske, rejser ind i USA.

Donald Trump har to gange forsøgt at få indført et forbud. Det første blev blokeret af en føderal domstol. Det resulterede i, at Trumps folk fjernede Irak fra listen, og formulerede det lidt om, men også den reviderede udgave blev bremset.