Inuitkunstners død forsidestof i canadiske medier

Som vi fortalte i sidste uge, blev inuitkunstneren Annie Pootoogook fundet død i Rideau floden i Ottawa i sidste uge.
Foto © : Gordon Bell/Flickr Creative Commons
29. september 2016 10:29

Pootoogook var en af Canadas mest kendte inuitkunstnere.

Nu er hendes dødsfald blevet til forsidestof fordi det bliver behandlet som mistænkeligt dødsfald, idet politiet undersøger om der kan ligge en forbrydelse bag.

Imidlertid har en af de politibetjente som undersøger sagen udtalt at "nå, ja det kunne jo være at hun bare var fuld og faldt i vandet". Underforstået at der er så mange fulde inuit.

Denne udtalelse er nu blevet til en skandale fordi den anses som fuldstændig racistisk.

Natan Obed, president for ITK, udtaler til avisen Globe and Mail at det er skammeligt at en politibetjent hvis opgave det er at passe på canadiere kan komme med en så nedsættende udtalelse