Ini uddanner skimmelspecialister

15 ansatte i INI har gennemført et kursus i at spotte skimmelsvamp i boliger.
Skrevet af Noah Mølgaard
05. december 2012 12:41

15 medarbejdere i boligselskabet Ini er nu parate til at gå rundt med et apparat, hvor de kan vurdere om der er skimmelsvamp i boliger. 16 startede på kurset, hvor en enkelt ikke bestod prøven, meddeler Ini.

Ini har fået teknisk udstyr i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Paamiut og Qaqortoq.

- Ansatte hos Ini, der har været igennem skimmelkurset har fået en viden de kan bruge til hverdag. De kan nu selv tage prøver og vurdere om der er skimmel i den en lejlighed, siger Steen Hanning fra Ini byggeteknik.

Ini's skimmelspecialister kan dog ikke selv udbedre skimmel, der skal foretages af entreprenører.