Ingen støtte fra Naalakkersuisut til ofrene i Filippinerne
FN har bedt verdenssamfundet om at bidrage med samlet mindst 1.500.000.000 kr. til at hjælpe ofrene efter tyfonen i Filippinerne. Danmark har valgt at bidrage med et stort millionbeløb, Færøernes Lagting har sendt 200.000 kr. af sted til ofrene, men her i landet har man valgt ikke at støtte ofrene.

Aleqa Hammond
Skrevet af Peter Troelsen
I stedet for har formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond afsendt et kondolancebrev til Filippinernes ambassade i København for på den måde at vise medfølelse med den mange mennesker, der har fået hele deres livsgrundlag smadret af storm og vandmasser.
- Naalakkersuisut har valgt ikke at yde økonomisk hjælp til Filippinerne efter tyfonens rasen over øerne, men Naalakkersuisut er glad for at de humanitære organisationer, heriblandt Røde Kors i Grønland, har bidraget med økonomisk og anden form for støtte, forklarer Aleqa Hammond efter henvendelse fra KNR.