Ingen lønstigninger på vej

Løntilbageholdenhed er ikke lige frem lønmodtagernes kop the. Alligevel er Landsstyret kommet med en utvetydig opfordring til de faglige organisationer om at holde sig på måtten, når de offentlige overenskomstforhandlinger går i gang næste år.

- Men så må landsstyret garantere lavere priser på el, vand og varme, så vores købekraft forbedres, siger formand for fagforbundet SIK, Jess G. Berthelsen.

Han mener, at i de tre år, SIK's overenskomst har været gældende er medlemmernes købekraft faldet drastisk.

Jess G. Berthelseen efterlyser friske offentlige statistikker både fra Forbrugerådet, Konkurrencenævnet og Grønlands Statistik.

I de kommende tre år skal de offentlige overenskomster fornys. Stiger lønnen med én procent, vil det ifølge landsstyret betyde varige merudgifter på 66 millioner kroner for den 3-årige overenskomstperiode. Det har Grønland ikke råd til, for der skal spares over alt i det grønlandske samfund, hvis Grønland vil stå på egne ben, uddannelsesniveauet skal højnes og der skal gang i hjulene.

Derfor lægger Landsstyret i sin Økonomisk-politiske beretning som netop har været på dagsordenen på den igangværende landstingssamling op til at lønmodtagerne begrænser sine lønkrav.

Ingeniører, gymnasielærere, præster, jurister og økonomer protesterer også kraftigt mod opfordringen om løntilbageholdenhed. Den har vi allerede leveret lyder beskeden fra formanden for Akademikernes Sammenslutning i Grønland, Flemming Guntofte Nielsen.

SIK-formanden kræver lige som akademikerne, at landsstyret forbedrer hans medlemmers købekraft væsentligt.

Begge fagforbund byder de kommende trepartsforhandlinger på arbejdsmarkedet velkomne. Her vil arbejdsgiverne, lønmodtagerne og Hjemmestyret for første gang fastlægge de overordnede pejlemærker for de kommende overenskomster.