Ingen gider betale for opsplitning

Opdelingen af Qaasuitsup Kommunia er fortsat en varm kartoffel, der er dog ikke nogen, som ønsker betale for den.
26. september 2016 05:17

En deling af Qaasuitsup Kommunia kommer til at koste mange millioner både på kort langt sigt. Der er dog langt fra kamp om at samle regningen op. Det skriver avisen Sermitsiaq.

En BDO rapport anslår, at prisen bliver på mindst 15,8 millioner kroner til selve opdelingen og herefter forventer en årlig merudgift på omkring 10 millioner kroner.

Fakta

En opdeling af Qaasuitsup Kommunia vil medføre en merudgift til administration og politisk ledelse på mellem 9,4 millioner kroner og 20,9 millioner kroner, anslår rapporten, fra konsulentvirksomheden BDO.

 

Omsat til indkrævning af skatter betyder det, at de nye kommuner skal opkræve mellem 5.267 kroner og 6.443 kr mere per borger.

De tre øvrige kommuner gør det dog klart, at de ikke vil acceptere en nedgang i det tilskud de modtager for at finansiere den øgede administration, som to kommuner vil medføre i nord.

Læs også Rapport: Kommunedeling bliver dyr

Hos Qaasuitsup Kommunia, der ønsker at blive delt op, har de heller ikke lyst til at betale. Borgmester Ole Dorph anfører overfor Sermitsiaq, at han mener, at kommunalreformen var en fejl. Og vel at mærke en fejl begået i Inatsisartut. Derfor mener han, at Naalakkersuisut skal betale.

Endeligt gør Finansdepartementet det i sit høringssvar klart, at de heller ikke agter at finde pengene til den ekstra kommune.

- Departementet noterer med tilfredshed, at lovforslaget placerer alle udgifter til delingen hos den eksisterende Qaasuitsup Kommuia og derefter de to ny kommuner, så delingen ikke belaster det øvrige samfund, skriver avisen Sermitsiaq.