Hjemmestyret advarer nu mod at gå ud og skyde fugle som er beskyttet af fuglebekendtgørelsen. Der er nemlig ikke dispenseret fra bekendtgørelsen, fastslår direktoratet for Miljø og Natur.
Det betyder at hvis jægere i området fra Kap Farvel i syd til Upernavik Kommune i nord skal holde fingeren fra aftrækkeren hvis de ser fugle som polarlomvie, atlantisk lomvie, edderfugl og kongeedderfugl. Jagtsæsonen sluttede med udgangen af februar. Derfor må man først skyde fuglene igen til efteråret.
De eneste steder det er tilladt at jage fuglene er i Qaanaaq og i Illoqqortoormiut kommuner. Og der må kun nedlægges fem fugle i alt om dagen pr fanger. Hjemmestyret understreger denne fangst er til eget forbrug og må altså ikke videresælges på brættet eller privat.
Det er fra en række jagtbetjente vi har fået henvendelser om at der hersker tvivl hos de lokale om hvorvidt der er dispenseret. Så vidt DMN er orienteret er der ikke konstateret overtrædelser.
Er man i tvivl om jagttiderne, kan man rekvirere en pjece om dem enten via kommunekontoret eller fra Hjemmestyret.