Infomøder om Persondataloven blev et tilløbsstykke

130 offentligt ansatte fra kommuner og Selvstyret samt 85 fra private virksomheder og uddannelsesinstitutioner har ved to orienteringsmøder 1. og 2. februar deltaget i informationsmøder om Persondataloven.
Foto © : Helle Nørregaard/Namminersorlutik Oqartussat
Skrevet af Karsten Sommer
03. februar 2017 09:17

Persondataloven handler om beskyttelse af personoplysninger, om hvornår og hvordan personoplysninger må behandles af offentlige og private virksomheder, og ikke mindst hvordan oplysningerne sikres.

Persondataloven blev sat i kraft i Grønland den 1. december 2016.

 

LÆS OGSÅ Lov om dine personlige data træder i kraft om en uge

 

Den øgede digitalisering med let tilgang til personoplysninger har gjort det endnu mere højaktuelt med en lov, der har fokus på at beskytte borgernes personoplysninger.

Mødet blevet videostreamet på begge sprog, så medarbejdere i Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia på denne måde fik mulighed for at deltage i infomødet via et link.

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside vil oplæggene være tilgængelige.