Indhandlingsskib indsat i Uummannaqfjorden

Uummannaq Seafood A/S har nu indsat et indhandlingsfartøj i Uummannaq Fjorden, fortæller fiskeriselskabet i dag.
Foto © : Forsvaret
Skrevet af Karsten Sommer
30. juli 2018 13:26
Versionist Mads Lynge

Det drejer sig om fartøjet Ågot, der nu befinder sig i Forvaltningsområdet Uummannaq, på syd- eller sydøstsiden af Upernavik Øen, hvor fartøjet i den kommende tid vil tage imod hellefisk og torsk.

- Vi håber at fiskerne vil bakke godt op om initiativet ved at indhandle fisk i gode mængder, skriver Uummannaq Seafoods Edvard Olsen.

Det er nemlig omkostningstungt at indsætte et indhandlingsfartøj, så hvis det skal kunne betale sig, vil fiskernes indhandlede mængder være bestemmende for hvor lang tid fartøjet vil være i fjorden for at indhandle fisk, understreger Uummannaq Seafood.