Indhandlingen har det bedre

Det går fremad i fiskeriet efter et 2017, der bød på mange dårlige resultater. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Skrevet af Kenneth Elkjær
23. april 2018 11:35

Gang på gang i 2017 kunne Grønlands Statistik fortælle, at indhandlingen havde det svært i forhold til 2016. Men de nye tal fra Grønlands Statistik viser altså, at det går den rigtige vej for fiskerne.

De første tre måneder af 2018 bød på fremgang for indhandlingen af både hellefisk, torsk og rejer.

LÆS OGSÅ Fald i indhandling af fisk og skaldyr i 2017

Alene for hellefisk er der sket en stigning på 1400 tons på årets første tre måneder, når man sammenligner med første kvartal i 2017.

For rejefiskeriet lyder fremgangen på 2400 tons. For torskefiskerne er fremgang ikke så markant med 180 tons mere end i første kvartal 2017.

LÆS OGSÅ Indhandlingen af hellefisk på niveau som i 2013