Inatsisartut skal behandle ni punkter

På ugens sidste mødedag i den lovgivende forsamling, skal medlemmerne af Inatsisartut behandle ni punkter.
Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Bikki P. Kleist
01. juni 2017 09:24

På dagsordenen er der en række tredjebehandlinger her i blandt en lov, der skal være med til at beskytte og yde støtte til socialt udsatte børn og unge, og en lov om behandling af folk med misbrugsproblemer. 

Desuden er der to beslutningsforslag, hvor det ene vil pålægge Naalakkersuisut inden forårssamlingen at undersøge, hvilke uddannelser, der er særligt egnede til at sproglige adgangskrav og undervisningsmateriale kan tilpasses med henblik på, at grønlandsksprogende efter folkeskolen kan gennemføre en uddannelse.

Mens det andet forslag vil pålægge Naalakkersuisut at etablere en østgrønlandsk nationaldragtskole i Tasiilaq.

Og til sidst skal Inatsisartut behandle godkendelsen af Landskassens regnskab for 2016.