Inatsisartut afgør valgdato i næste uge
I forbindelse med valgudskrivelsen indkaldes Inatsisartut nu til ekstraordinært møde. Her skal medlemmerne afgøre, hvilken dato, vi skal stemme.
Skrevet af Karsten Sommer
Formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, skrev mandag aften:
- Formandskabet har modtaget henvendelse fra formanden for Naalakkersuisut, der anmoder om indkaldelse til ekstraordinært møde i Inatsisartut snarest muligt.
Formandskabet har derfor besluttet at Inatsisartut indkaldes til ekstraordinært møde tirsdag den 13. marts kl. 11.00 hvor dagsorden for mødet alene vil indeholde punktet om valg til Inatsisartut, skriver altså Formanden for Inatsisartut.