Stemmeret: Immanuelsen bygger forslag på fejlagtig oplysning

Siumuts inatsisartut gruppe mener, at tilflyttere har for stor indflydelse på det grønlandske samfund, og derfor skal der gå mellem to og syv år, før en tilflytter fra andre dele af rigsfællesskabet kan stemme til inatsisartutvalgene.

Siumuts gruppeformand kan ikke pege på hvilke konsekvenser, det har for samfundet, at tilflyttere fra eksempelvis Danmark og Færøerne har stemmeret efter et halvt år.

Immanuelsen forklarer desuden, at grønlændere, der flytter til Danmark, ikke har stemmeret til folketingsvalgene. Det er dog faktuelt forkert.

LÆS OGSÅ Siumut vil begrænse stemmeretten for tilkaldt arbejdskraft

- Hvis de har stemt, og de kun skal være i Grønland i under to år, og måske ikke har sat sig ind i samfundsordenen, så har de indflydelse på den måde samfundet bliver sat sammen på - altså den måde folkevalgte bliver valgt, siger Jens Immanuelsen om baggrunden for Siumuts forslag om at lave valgloven om.

Immanuelsen: Grønlændere i DK kan ikke stemme til folketingsvalget

For at få såkaldt valgret i dag til inatsisartutvalgene, skal danske statsborgere vente et halvt år, før de har stemmeret til inatsisiartutvalg. Det vil Siumut gerne have forlænget til mellem to og syv år.

Et andet centralt argument i Immanuelsen begrundelse for forslaget er dog faktuelt forkert. Han forklarer til KNR, at grønlændere, der flytter til Danmark, må vente med at få stemmeret til folketingsvalget - og derfor er det altså rimeligt, hvis Grønland stiller samme betingelser:

- Hvis du og jeg kommer til Danmark, har vi ikke stemmeret i mellem to og syv år. Vi har ikke ret til at have indflydelse på samfundsordenen. Modsat vil du få stemmeret, hvis du bor i Grønland i et halvt år. Det er det, det handler om i det her spørgsmål, siger Immanuelsen.

Immanuelsen: Vi ved ikke, hvordan de får indflydelse

Grønlands repræsentation i Danmark oplyser dog til KNR, at alle grønlændere som flytter deres folkeregisteradresse til Danmark også automatisk får stemmeret - så opfylder de nemlig kravene om dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark.

Immanuelsen understreger, at det ikke kun skal folk fra andre dele af rigsfællesskabet men alle tilflyttere. I begrundelsen henviser Siumutgruppen dog til personer, der opnår valgret efter et halvt år, og dermed kan det kun dreje sig om personer, der er danske statsborgere og altså kommer fra Danmark eller Færøerne.

Udover at Immanuelsen begrunder forslaget med fejlagtige oplysninger, så kan han heller ikke forklare præcist, hvad det er for en indflydelse fra tilflyttere, som han gerne vil undgå:

- Vi ved ikke, hvordan de får indflydelse. Men vi ved, at når de stemmer får de medindflydelse på den måde samfundet bliver organiseret på, siger Immanuelsen.

KNR har efterfølgende spurgt Jens Immanuelsen, hvad han bygger sine oplysninger om grønlænderes stemmeret i Danmark på. men han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.