Ilulissatfjorden får færre store isfjelde

- Isen har trukket sig så langt tilbage i isfjorden, at isen ikke mere knækker af mens den flyder. Den står på fast grund, når den knækker, og derfor knækker den af i mindre stykker, der tumler rundt, før de begynder at flyde ud i isfjorden. Derfor kommer de mindre isfjelde og isskosser, som man ser nu ved mundingen af Ilulissatfjorden, og det vil blive ved, indtil vejret bliver koldere, forklarer Dorthe Dahl Jensen.
- Under koldere årstider, vil man nok stadig få de helt store isfjelde, men ellers vil de ofte være de mindre klumper, der vil præge fjorden. Og det vil sandsynligvis gå ud over fiskernes muligheder for at fiske i det her område.
- Det er svært at gøre noget ved det. Naturen er jo stærk og mægtig, og isfjelde er jo ikke noget man sådan lige flytter rundt på. Så vi må jo tage dem som de kommer, der er desværre ikke andet at gøre, slutter professor og glaciolog Dorthe Dahl Jensen.