Ilulissat vil ikke være skodby

Mange rygere skodder deres cigaretter på gaden eller i naturen. Men nu tager Ilulissat kampen op med den ulækre vane.
Skrevet af mlk
27. maj 2010 06:52

Fra 31. maj frem til 5. juni iværksættes der en ny kampagne med fokus på rygning og indsamling af cigaretskod.

De borgere, der indsamler flest cigaretskod, bliver belønnet med en præmie, og derudover er der præmier til dem, der kan gætte, hvor mange skod-penge der er gået op i røg.

I forbindelse med kampagnen bliver der også sat flere askebægre op i Ilulissat.

Den 31. maj er samtidig Verdenssundhedsorganisationens ikke-ryger-dag, og her vil der være flere arrangementer i kulturhuset Sermermiut, der sætter fokus på de skadelige virkninger af rygning.