Illoqqortoormiut vil have fremgang

- Jeg er optimist, når det gælder fremgang for turismen her i vores del af den nye Øst-Vest kommune. Det siger Illoqqortoormiut’s borgmester, Erling Madsen.
Skrevet af Louise M. Kleemann
01. april 2008 09:35

Han også mener, at en by nær lufthavnen hører med til denne udvikling:

- I de seneste år har vi holdt et erhvervsseminar for byens erhvervsdrivende. Den klare udmelding er, at der skal satses på turisme i Illoqqortoormiut.

Turismen i byen har udviklet sig meget i de sidste ti år, fremtiden ser meget lys ud.

- Vi vil satse på, at der anlægges en by nær lufthavnen, det er en forudsætning hvis erhvervslivet skal udvikles i Illoqqortoormiut. I storkommunen vil der være flere instanser vi kan samarbejde med, siger Erling Madsen.

Ittoqqortoormiit, der fra den 1. januar 2009, indgår i den nye sammenlægning af Ammassalik, Ivittut, Paamiut og Nuuk, har i dag 520 indbyggere.