Ida Heinrich på tysk, islandsk, russisk...

10. juni 2005 15:51

Grønlands første operasangerinde, Ida Heinrich, giver i aften sin første koncert på grønlandsk jord efter sin sidste eksamen. En eksamen hvor hun endnu går og venter på karakteren. Den får hun i slutningen af juni.

Imens giver hun koncert i aften i Katuaq - Grønlands Kulturhus. Her skal hun synge 17 sange, der er taget fra blandt andet tyske, italienske, islandske, franske, svenske og russiske operaer.

Forleden var det Nordatlantens Brygge i København, der nød godt af den grønlandske operasangerinde. Og efter Katuaq går turen til Island.

Det er Ida Heinrich’s plan at læse videre til professionel operasangerinde. Derfor skal hun nu i gang med at søge optagelse på udenlandske operaskoler.