Iagttagere om Hans Egede-jubilæum: Ingen har lyst til at holde fest i år

Førhen blev missionæren Hans Egede kun omtalt positivt i medierne. Men det har ændret sig, siger Aviaq Fleischer fra Ilisimatusarfik.
Det er snart et år siden, at statuen af Hans Egede blev overmalet. Foto © : KNR
12. juni 2021 11:30

Der er sket meget de seneste 100 år. Også hvad angår opfattelsen af den dansk-norske missionær Hans Egede.

Tidligere blev han typisk fremstillet positivt i grønlandske medier, og man fejrede og markede det, da det var 200 år siden, at han for første gang satte fod i Grønland.

Men i år er det anderledes, fortæller to forskere, der har fulgt med i udviklingen. 

- Dengang blev det næsten udelukkende fremstillet positivt, hvor meget det havde gavnet det grønlandske samfund. Og han blev takket for, at religionen blev indført.

Sådan siger Aviaq Fleischer, der forsker i kultur, sprog og historie ved Ilisimatusarfik. 

Konference om Grønland og Danmark 

I anledningen af 300-året har Aalborg Universitet i samarbejde med blandt andre Dansk Institut for Internationale Studier afholdt en konference i København i denne uge.

Aviaq Fleischer er en af dem, der har været på talerstolen for at fortælle om, hvordan Hans Egede er blevet omtalt i Grønland de seneste 50 år.

Sådan er Hans Egedes ankomst tidligere blevet markeret i Nuuk:
 

* 200-året blev fejret med det allerførste besøg af den danske kongefamilie.


* 250-året blev markeret med opførelsen af en ny kirke i Nuuk centrum.

 

* Der har tidligere været afsat 2,7 millioner kroner til at markere 300 året, men det er aflyst.

Og det er altså ikke længere kun en dans på roser for Hans Egede, fortæller hun:

- Det er som om, at folk er opdelt i to nu. Nogle har ikke noget imod det, mens det møder kritik fra andre, siger Aviaq Fleischer.

- Der kan komme nogle stærke opslag på de sociale medier, hvor folk kommer ud med vrede udtalelser. Og nogle kunstnere kommer ud med nogle værker, som skal skabe debat.

Holdningerne til missionæren har ændret sig, og det ser Aviaq Fleischer to grunde til:

- Det startede i 1970'erne. Da unge begyndte at kæmpe for selvstændighed og efter, at Selvstyret blev indført og op mod 300 året efter hans ankomst.

Bruger kræfterne på reflektion og ikke fest

En af dem, der har været med til at planlægge og arrangere konferencen i København, er Ulrik Pram Gad. Han forsker i rigsfællesskabet på Dansk Institut for Internationale Studier.

Han fortæller, at det netop er stemningen omkring Hans Egede, der har fået dem til at markere 300 året med reflektion og eftertænksomhed i form af en konference og altså ikke fest:

- 200 år efter Hans Egedes ankomst, var der stor fest. Det virkede ikke, som om der er nogen, der har lyst til at holde en fest i år, siger seniorforskeren og tilføjer:

- Så vi tænkte, at det var bedre at bruge kræfterne på at reflektere over, hvordan det her forhold har været, og hvordan det er nu. Også hvordan det kan blive fremover. Så har vi inviteret danske, grønlandske og internationale kolleger, der ved noget om det her med.