IA tror på den Nordatlantiske Gruppe
Samtidig opfordrer de samtlige nordatlantiske mandater til at slutte op omkring gruppen, som de mener det bedste udgangspunkt for at synliggøre Grønlands interesser i det danske folkestyre.
Her kan vi selv sætte dagsordenen, selv bestemme hvornår gruppemøder skal holdes og selv bestemme den overordnede politik. De seneste 10 års arbejde har gjort DNAG synlig og gennemslagskraftig i Folketinget, og vi har kunnet samarbejde med alle partier, skriver IA's kandidater til det forestående folketingsvalg.
De understreger samtidig, at de vil i i dialog med alle partier i Folketinget for at sikre forståelse for de grønlandske synspunkter og også vil stille relevante spørgsmål til ministre og udnytte muligheden for at stille spørgsmål i spørgetiden i Folketingssalen.
Derfor indbyder de de øvrige grønlandske partier til at samarbejde i Den Nordatlantiske Gruppe. Lad os sætte vore egne dagsordener og bruge de to grønlandske mandater i folketinget fornuftigt, lyder det fra IA.