VIDEO IA sætter fokus på unge arbejdsløse
IA´s ungdomsafdeling kræver, at Naalakkersuisut bør gøre en særlig indsats for de unge arbejdsløse.
Medlem af oppositionspartiet Múte Bourup Egede er meget bekymret for de unge arbejdsløse.
- Når der er så mange fremtidige forsørgere, som går i ledighed, er bekymrende, derfor lægger vi problemet op til debat, siger Múte Bourup Egede (IA).
I hovedstadens gader er ledigheden tydelig.
- Det er nogle gange den rene elendighed at være uden arbejde, hvis ikke man selv lader sig skrive op, står man i elendigheden, ensomheden og manglen på noget at lave, siger Susanne Larsen.
Læs også Et register på nettet skal komme arbejdsløshed til livs
Blikket skal vendes mod folkeskolen
Flere og flere elever går på Piareersarfik, men det løser ikke hele problemstillingen, og der bør kigges på, hvad der går galt i folkeskolen, siger Múte Bourup Egede.
-Unge i ledighed udgør et stort antal, derfor må blikket vendes mod folkeskolen, og der må vi se på, hvor de manglende succeser er i folkeskolen, når vi er nødt at give så mange plads i Piareersarfiit, siger IA´s ungdomsmedlem Múte Bourup Egede.
Ansvaret for de unges fremtid ligger på alles skuldre, siger Bourup Egede.