IA og Naleraq: Grønlandsk byggemateriale giver arbejdspladser

Vi importerer alt for meget byggemateriale, sådan lyder det fra Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.
Skrevet af Jonas Fievé
21. april 2016 12:00
Versionist Connie Fontain

De har derfor stillet et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut skal arbejde for at ændre tilbudsloven, så man fremover støtter  op  om  de  entreprenører,  der  ønsker  at  anvende  byggematerialer af landets egne ressourcer. Konkret nævnes den grønlandske mursten, SIKU-blokken, produceret i Narsaq samt ler-materialer fra Nuup Akia.

I forslaget slår de fast, at der vil være et stort potentiale, hvis man igen kunne starte produktionen af mursten, da det både vil give et byggemateriale, som er velegnet til brug i landet, og desuden gavne samfundsøkonomien, da der kan etableres mange arbejdspladser.

Læs også Vil genoplive murstensfabrik

Det er Aqqaluaq B. Egede og Per Rosing-Petersen, som står bag beslutningsforslaget. Sidstnævnte stillede tilbage i 2002 et lignende forslag.

Naalakkersuisut har indstillet til, at forslaget forkastes, da de understreger, at man som loven er i dag allerede har mulighed for fremme brugen af grønlandske byggematerialer.