IA: ESU-bekendtgørelsen er uretfærdig

11. maj 2006 16:17

Den nuværende lov for jollefiskere er uretfærdig og skal laves om. Det mener IA’s landstingsgruppe, der i dag fremlagde deres synspunkter i Landstingssalen. De ville have, at fangerne i området fra Qeqertarsuaq til Upernavik også skulle have mulighed for at få tilskud til køb af joller.

- Fangere fra Qeqertarsuaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Ummannaq og Upernavik er undtaget i ESU-bekendtgørelsen fra 2001, med den begrundelse at man er bange for overfiskning. Der sker en forskelsbehandling og det må ændres, siger IA’s fiskeripolitiske ordfører, Ane Hansen.

Som svar på hendes forslag kunne Landsstyret oplyse, at der allerede er kræfter i gang for at lave et udkast til et ændringsforslag. Et forslag som vil blive fremlagt på Landstingets Efterårssamling, hvor der gives mulighed for offentlig medfinansiering til joller mellem 16 og 19 fod.