I træningslejr i Nordkorea

To grønlandske Taekwon-Do kæmpere var med til mindehøjtidelighed for sportens grundlægger.
05. juli 2009 13:21

To taekwon-Do-kæmpere fra det grønlandske landshold, Johan Peter Halsøe og Steen Rasmussen fra Nuuk, har været i træningslejr i kampsportens Mekka, og det er Nordkorea.

Taekwon-Do stammer fra Korea, og nordkoreanerne plejer at tage de fleste guldmedaljer, når der er VM, så træningen i Nordkorea har været forberedt i lang tid. Undervejs i programmet fik de to grønlandske kæmpere også mulighed for at ære Taekwon-Do sportens opfinder, afdøde general Choi Hong Hi, ved en mindehøjtidelighed.

Træningslejret var et led i forberedelserne til det kommende VM, der skal holdes i Skt. Petersborg i Rusland til oktober.