I dag er det FN's dag for oprindelige folk

09. august 2005 15:53

Det er i dag FN’s internationale dag for oprindelige folk.

Sidste år sluttede det første årti for det oprindelige folk, men allerede i december måned sidste år vedtog FNs generalforsamling at 2005-2014 skulle være det andet årti for de oprindelige folk.

Men dagen i dag bliver ikke markeret i Grønland, selv om Aqqaluk Lynge sidder i FN’s Permanente Forum for Oprindelige folk, UNPFII. I stedet koncentreres kræfterne om arbejdet i dette forum:

- Vi tilrettelægger et forberedelsesmøde her i Grønland op til næste års samling i New York i samarbejde med det danske udenrigsministerium og ICC, fortæller Aqqaluk Lynge.