I aften er der valgdebat i Sisimiut

I aften bliver det muligt for vælgere i hele landet at høre mere om de nye storkommuner, og hvad politikerne har af visioner om fremtiden, når KNR-TV og Radio blænder op for endnu en valgdebat, denne gang direkte fra Sisimiut.
Skrevet af Louise M. Kleemann
27. marts 2008 07:04

Tirsdag aften blev det første landsdækkende vælgermøde transmitteret fra Ilulissat, hvor flere efterfølgende har beklaget politikernes manglende visioner og manglende forklaringer på hvordan deres løfter skal finansieres.

Det mente blandt andet samfundsdebattøren Juaaka Lyberth, efter at have fulgt slagets gang på KNR TV i tirsdags.

I aften får vælgerne så mulighed for at høre hvad kandidaterne i Midtkommunen har at byde på. Transmissionen fra Sisimiut starter kl.20 med den grønlandsksprogede del, og kl. 22.45 foregår debatten på dansk.

Og debatten sendes altså både i TV og Radio.