Hvem skal have Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2015?
Nordisk Råds Natur- og Miljøpris gives til en nordisk organisation, en virksomhed eller en person, som på en forbilledlig eller inspirerende måde har præsteret at integrere respekten for natur og miljø i sine aktiviteter eller i sit arbejde, eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for naturen og miljøet.
Dette kunne være at udvikle et produkt, en opfindelse, eller at have igangsat en kreativ proces, der har medvirket til en fremtidig reduktion af udslippet af klimaskadelige gasser i Norden.
LÆS OGSÅ Saligaatsoq Avatangiiserik nomineret til miljøpris
Frist for forslag til kandidater udløber mandag den 13. april 2015, og du kan indsende dit forslag her.
Listen over de nominerede offentliggøres i løbet af sommeren 2015. Vinderen offentliggøres og prisen overrækkes i Reykjavik under Nordisk Råds session i slutningen af oktober 2015.
LÆS OGSÅ Narsaq nomineret til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2007
Nordisk Råd uddeler i år sin Natur- og Miljøpris for 21. gang.