Hvalkvoter bydes velkommen i Ilulissat

07. december 2005 14:35

Blandt mange råb om en udvidelse af hvalkvoterne lød et af de højeste fra Ilulissats borgmester og landstingsmedlem Anton Frederiksen. Men hvad siger Anton Frederiksen her dagen efter, at Ilulissat fik udvidet kvoten med 40 hvidhvaler?

-Jeg er meget taknemmelig overfor det nye landsstyre som velvilligt har behandlet sagen og har imødekommet de forslag, vi har fremsat.

Mens nogle biologer frygter, at en udvidelse af kvoterne i sidste ende kan føre til truede bestande og en deraf følgende fredning, tager Anton Frederiksen det mere roligt.

-Jeg frygter ikke, at det kan skade bestanden. Fangerne har de seneste meldt om, at der virkelig er mange hvaler her i området.