Huawei-ansatte er udvist fra Danmark

To ansatte på Huaweis kontor i København er blevet udvist efter en inspektion af arbejdstilladelser. Det bekræfter Københavns Politi over for DR Nyheder.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Merete Lindstrøm
05. februar 2019 11:42

I torsdags gennemførte Københavns Politis udlændingekontrol-sektion en inspektion af den kinesiske televirksomheds kontor i København, og her var der fire personer, der ikke havde papirerne i orden.

De fire personer blev sigtet for at bryde udlændingelovens bestemmelser om ophold og arbejde i Danmark, oplyser Københavns Politis presseafdeling til DR Nyheder.

Udlændingestyrelsen har efterfølgende udvist to af de sigtede ansatte i Huawei, oplyser politiet.

Københavns Politi tilføjer, at der var tale om en almindelig rutine-inspektion.