Hjælp til socialt belastede grønlændere i Danmark

28. oktober 2005 11:46

Partierne i det danske Folketing er blevet enige om en fordeling af de såkaldte SATS - midler på i alt 450 millioner kroner til socialt udstødte grupper.

Dette kommer bl.a. de grønlandske huse til gode.

Også arbejdet med hjemløse og arbejdsløse grønlændere på Vesterbro i aktiverings - og netværkstedet ”Qiperoq ”fortsætter.

Daglig Leder i ”Qiperoq” Beathe Milfeldt er glad for at de nu kan fortsætte deres arbejde:

-”Qiperoq” har jo kun fået en bevilling på tre år, som pilotprojekt, men nu får vi mulighed for at fortsætte, og mulighed for at ansætte flere og det betyder ekstra resurser som er godt for brugerne, som har hård brug for støtte i hverdagen, siger Bethe Mlfeldt

Beathe Milfeldt siger endvidere, at brugerne nu også får mulighed for at få tilbudt forskellige kurser indenfor kunsthåndværk.

Der går 3 millioner til de grønlandske huse, 700.000 til Foreningen grønlandske børn, og 2 millioner til et nyt døgncenter for socialt belastede grønlandske mænd.