VIDEO Hillary Clintons nye 'dans' tager nettet med storm

Hillary Clinton bliver af store amerikanske medier udråbt som vinder af nattens debat med Donald Trump. Men det er ikke den eneste sejr, hun tager med fra debatten. Hun har nemlig også fået sin helt egen dans på internettet.
Hillary Clinton Foto © : flickr.com
Skrevet af Kenneth Elkjær
27. september 2016 11:37

'Hillary Shimmy' bliver dansen kaldt, og den går i alt sin enkelthed ud på at ryste lidt med skuldrene og smile.

Den nye dans 'opfandt' Clinton, da hun endnu engang blev angrebet af sin modstander Donald Trump under nattens debat, der er republikanernes kandidat ved det amerikanske præsidentvalg 8. november.

Trump anklagede Clinton for ikke have det rette temperament til at være præsident. Det mener han til gengæld, at han selv har.

- Jeg har et meget bedre temperament, end hun har, sagde han til stor morskab for Hillary Clinton, der ligesom dele af publikum begyndte at le.

Og så skete det, der lynhurtigt blev døbt 'Hillary Shimmy' på internettet. En få sekunder lang dans, der allerede er blevet en viral trend med sjove parodier til følge. Se bare her: