To herrer dyster om GM-medaljer

GM i langrend begynder i morgen i Aasiaat med over 150 deltagere.
Skrevet af Ludvig Siegstad
30. marts 2012 14:34

To Grønlands absolut bedste langrendsløbere hos herrerne i de senere år, kommer til at dele guldmedaljerne ved det grønlandske langrendsmesterskaber i Aasiaat. Og det drejer sig om Martin Møller, ASP, og Kristian Kristoffersen, ASP.

Hos damerne vil Niviaq Chemnitz Berthelsen, NUP, have sin enegang i damerækken, da hun ikke vil få en reel modstand af andre deltagere.

- Hvis stortalentet Karl Peter Kristensen, ASP, ikke havde skadet sin arm ved Arctic Circle Race, vil han kunne formået at være med i dysten om medaljerne, siger Hans Rafaelsen, ASP, tidligere mange dobbelt grønlandsmester og ekspert i langrend.

Herrerne har fem discipliner  på GM programmet, hvor de afslutter med et 50 kilometer løb. Damerne har lige så mange discipliner, med et afsluttende løb på 30 kilometer.

Hos herrerne er der 15 deltagere, og 12 hos damerne.

Grønlandsmesterskaberne for både seniorer og børn, med deltagelse i alt 164, slutter fredag den 6. april.