Hermann om Kangerlussuaq-havn: Det er naturligvis Inatsisartuts beslutning

Det er naturligvis Inatsisartut, der endeligt skal beslutte om en ny havn i Kangerlussuaq skal på finansloven. Det siger borgmester i Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen. Han håber dog, at Inatsisartuts behandling bliver en ren formalitet.
31. august 2016 16:51

- Det er naturligvis Inatsisartuts beslutning, siger Qeqqata Kommunias borgmester, Hermann Berthelsen fra Siumut.

I en pressemeddelse dateret for knap en uge siden, skrev en samlet kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia blandt andet, at "parterne var enige om, at Kangerlussuaq Havn bør anlægges hurtigst muligt", og at Naalakkersuisut indarbejde en overførsel på 50 millioner kroner i Finansloven for 2017 til Qeqqata Kommunia til opførelse af havnen.

Men Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen har præciseret den melding, og skriver i en pressemeddelelse, at der ikke en opnået en fast aftale, men at finanseringen af anlægsarbejdet af den nye havn skal forhandles i finanslovsforslaget for 2017.

Hermann Berthelsen håber dog, at det arbejde bliver en ren formalitet.

- Vi ved alle, at den endelige beslutning stadig ikke er taget. Men vi glæder os over, at formanden for naalakkersuisut, med islæt af støtte til os, skrev i en pressemeddelelse, at han ville fremlægge forslaget til Inatsisartut. Så jeg håber, at Inatsisartut beslutter det, siger Hermann Berthelsen til KNR.

Regner med et Inatsisartut-ja

- Men jeg har svært ved at forestille mig, at Naalakkersuisuts ændringsforslag til Finanslov 2017 for at rode bod på de manglende anlægsmidler til Sisimiut-Kangerlussuaq regionen aftalt med den lokale kommune ikke skulle få Inatsisartuts opbakning. Der er jo kun afsat 1,4 mio. kr. anlægsmidler til den andenstørste by og nærliggende bygder, mens der er afsat hele 209,8 mio. kr. til den største by udtaler Hermann Berthelsen i en ny pressemeddelelse.

Bedre med fællesskab

Trods forskellige ordlyd har kommunen og Naalakkersuisut samme budskab, mener Hermann Berthelsen. 

- Det havde været bedre, hvis kommunalbestyrelsen og Naalakkersuisut i fællesskab havde skrevet en pressemeddelelse, men meddelelsen har ligget en uges tid, så vi fra Qeqqata Kommunia mente, at det var os, der skulle sende pressemeddelelsen, siger Hermann Berthelsen.