Helle Thorning-Schmidt og Martin Lidegaard til samråd i Grønlandsudvalget
Det er Venstres Troels Lund Poulsen, der har bedt om samrådet og skal handle om, hvordan forholdet mellem den danske regering og naalakkersuisut har udviklet sig under Helle Thornings snart fire-årige regeringsperiode.
En periode, hvor Grønland og Danmark i høj grad har haft flere sager at behandle sammen - blandt andet sagen om servicekontrakten på Thule-basen, den stadig verserende EU’s sælskinds-forordning og kravene om territorium i Arktis, der er sendt til FN’s Havretskommission.
Samrådet finder sted tirsdag efter pinse.