Hans Enoksen til Kina

18. maj 2005 03:58

Landsstyreformand Hans Enoksen tager i næste uge til Kina, hvor han skal på officielt besøg. Besøget sker efter at den kinesiske ambassadør i Danmark i sommer var på besøg her i Grønland.

Hans Enoksen skal under besøget mødes med en række højtstående kinesiske politikere. Med på det fem-dage lange besøg er der også en række grønlandske erhvervsvirksomheder.

Blandt dem er Greenland Tourism, der håber på at trække nogle af de 1,3 milliarder kinesere til Grønland som turister.

- Det er et kæmpe marked. Vi vil gerne bruge Hans Enoksen til at åbne en masse døre, siger Hideo Sawahata fra Greenland Tourism.

Turist-selskabet har udsendt invitationer til cirka 60 kinesiske tur-operatøerer.