Hans Enoksen: Kommunekøreplanen fastholdes

Skrevet af Karsten Sommer
13. juni 2005 17:33

Ved KANUKOKA´s delegeretmøde i sidste uge, bad kommunerne om mere tid til at forberede kommunesammenlægningerne.

Strukturudvalget svarede tilbage, at så længe politikerne ikke sagde stop, ville de fortsætte efter den plan, der er lagt, hvor sammenlægningerne skal være på plads allerede til efteråret.

Nu kommer Landsstyreformand Hans Enoksen på banen:

Hans Enoksen mener at køreplanen for kommunalreformen skal fastholdes. Udvalget skal have mulighed for at færdiggøre deres rapport. Hvis der så eventuelt er uløste problemer til efteråret, må man tage diskussionen derfra.

Kommunerne har selv ønsket at overtage det økonomiske ansvar og erkendt at det ikke er økonomisk ansvarligt at bevare den nuværende dobbeltadministration. Så nu skal de benytte chancen.

Landsstyret har ikke planer om at udsætte tidsfristen for udvalgsarbejdet, men vi opfordrer stadig befolkningen til at blande sig i diskussion.

Vores politiske mål er fortsat at kommunerne bliver sammenlagt i 2009, slutter Hans Enoksen.