Det har været en rystende oplevelse for landsstyreformand Hans Enoksen, at høre de udsagn, der er kommet i forbindelse med klimamødet i Ilulissat.
- Jeg er meget forskrækket over de informationer, jeg har fået under mødet med miljøministrene, siger landsstyreformanden,
Men han mener også at Grønland er godt gang med at udvikle mere skånsom teknologi.
- Jeg er meget forskrækket over den viden, jeg har fået de sidste dage, især fordi der altid vil være folk her, derfor er jeg også bekymret for, at det kan blive hårdt for vores efterkommere, siger landsstyreformanden.
- Men jeg mener også at vi er godt i gang med at forbedre vores forhold, så teknologien bliver mere skånsom over for naturen, især når vi skal tænke på vandkraftenergi. Det er også energiforbruget, der skaber de største problemer på verdensplan. Men heroppe vil vi gerne udbygge brugen af vandkraft, så vi i fremtiden bruger mindst muligt olie, fastslår Hans Enoksen, der mener, at det er oplagt satse seriøst på vandkraft med tanke på de ressourcer, Grønland har.
- Godt nok sætter pengepungen begrænsninger, men det er investeringer, der kan betale sig. Da vi også har et medansvar over for resten af verdens befolkning, skal vi ikke bare vente på at andre tager fat, men selv tage initiativ til at føre det ud i livet, siger Hans Enoksen.
Hans Enoksen siger også at de videnskabelige vidnesbyrd har fået ham til at forstå, at vores levevis vil blive ændret drastisk i de kommende år.