Håndboldholdet slog Chile

06. juni 2006 17:45

Grønlands herrehåndboldhold vandt i dag over Chile, kampens resultat blev 32-30.

- Det var en gyserkamp, vi spillede lige op i første halvleg, men taber med to mål til sidst.

I anden halvleg kommer vi bagud med fire, men så går vi ind og mandsopdækker deres angrebsspiller, så halvlegen ender uafgjort. Til sidst kæmper vi helt vildt og ender med at vinde, siger træner Jacob Andreasen.

Det var især den 18-årige Angu Timmerrek Kreutzmann og Andreas Lorentzen som kom ind de sidste to minutter og afgjorde kampen, fortæller træneren.

- Hele kampen var op ad bakke, for vi fik 9 udvisninger hvor Chile kun havde 2, siger Jacob Andreasen.

Næste udfordring bliver i morgen tidlig, hvor holdet skal kæmpe mod Brasilien.

- I aften skal vi repræsentere Grønland ved en fælles indmarch, så skal vi spise lækker middag og tidligt i seng, så vi er klar til i morgen, fortæller træner Jacob Andreasen.

Turneringen finder sted i Aracaju ved Sankt Paulo i Brasilien.