Håb om undskyldning og erstatning til Inuit i Labrador

Langt om længe er der udsigt til at Labradors Inuit også får en undskyldning og en erstatning.
Foto © : Alec Couros/Flickr Creative Commons
19. november 2015 07:26

Inuit i Canada har alle fået en undskyldning og en erstatning for den mishandling de var udsat for på de frygtelige kostskoler sidst i forrige århundrede. Det vil sige alle Inuit, dog med undtagelse af Inuit fra Labrador.

Gang på gang har de ansøgt den canadiske regering om at også deres sag bliver undersøgt. Men den canadiske regering har indtil nu sagt at den ikke var ansvarlig for disse kostskoler. Kostskolerne I Labrador var nemlig administreret af provinsregeringen, og ikke af den canadiske centralregering.

Men Canadas nye justitsminister, Wilson-Raybould, som selv er indianer, har nu udtalt til avisen Globe and Mail at det er en prioritet  at se på denne sag, fordi den nye regering har lovet at oprette nye og bedre relationer med oprindelige folk. Selv om hun ikke lover noget, giver det dog håb til de cirka 30 forhenværende elever der endnu lever.

De fleste er nu døde, men i alt drejer det sig om mellem 1000-2000 elever, som i sin tid gik på disse kostskoler.