Guldfeberen må vente

05. september 2005 16:51

Der går endnu en rum tid inden Grønland kan skrive sig ind i historiebøgerne som et af de helt store guldgraverlande. Den lovende guldmine i Nalunaq har nemlig vist sig at være både dyrere og mere umedgørlig end geologerne først havde antaget.

Direktør Ole Christiansen oplyser til Radioavisen, at selskabet ud fra foreløbige regnskabstal fra Nalunaq Gold Mine kan konstatere, at minen i sit første fulde produktionsår har haft øgede omkostninger til drift og efterforskning. Desuden har indtægterne været værre end forventet.

Da der er risiko for, at egenkapitalen i minen er tabt, er NunaMinerals nødsaget til at nedskrive selskabets aktier i minen til nul, hvilket direkte vil reducere NunaMinerals’ 2005 resultat med ca. 3,0 mio. kroner.

Den fremtidige drift af minen herunder mulighederne for etablering af forædlingsanlæg, vil blive drøftet på en generalforsamling i oktober 2005.

Landsstyreformand Hans Enoksen ønskede i dag ikke at udtale sig til Radioavisen om situationen i NunaMinerals. Hjemmestyret ejer mere end halvdelen af aktierne i MunaMineral