Guld på Storø

25. april 2006 10:22

NunaMinerals har nu modtaget svar på sidste års prøveboringer på Storø i Godthåbsfjorden, og de giver grund til at søge videre. Prøverne indeholder nemlig så meget guld, at det måske kan ende med en egentlig guldmine.

NunaMinerals direktør, Ole Christiansen, fortæller, at der skal laves nye prøveboringer i slutningen af juni. Det skal så til efteråret munde ud i en undersøgelse, om der overhoved er økonomi i guldminedrift på Storø.

Det vil koste mange penge, at etablere sådan en mine. NunaMinerals vurderer, at det vil koste et trecifret million beløb. Altså mindst 100 millioner kroner.